Hvordan får man et tilbud?

Har du og din familie brug for vores hjælp, skal du henvende dig til Hjørring Kommunes Familieafdeling på telefon 72 33 33 33, som efter konkret vurdering kan henvise til vores tilbud.

Hvis du og din familie bliver henvist til et forløb på Kløvergården, vil I blive indkaldt til et formøde af en familiebehandler, hvor i deltager sammen med jeres sagsbehandler og eventuelle relevante fagfolk. Formålet med formødet er at afklare gensidige forventninger og sikre, at det kommende samarbejde er tilrettelagt ud fra aftaler, som er tydelige for alle tre parter: Familien, Familieafdelingen i kommunen samt Familiehuset Kløvergården. På mødet laver vi i fællesskab en samarbejdsaftale, hvor mål, rammer, form og indhold for forløbet beskrives.